Total: 0,00 DKK
0
Vis kurv
Indtast din søgning
 
Vores cookie politik

Guide til sænkning af undervognen på biler


Hvis man ønsker at forbedre køreegenskaberne, og få bilen til at tage kurverne hurtigere er det første og grundlæggende trin at undervognen skal gøres lavere end den originale undervogn kan tilbyde. Når undervognen sænkes, ændrer man tyngdepunktet på hele bilen. Det gør at vægten af karosseri'et fordeles bedre ud på hjulene i kurver - og en bedre vægt-fordeling resulterer i mindre udskridning af både for- og bagaksel, samt motoren får nemmere ved at overføre flere HK/NM til vejen.

Når man er kommet dertil hvor det er besluttet at der skal optimeres på undervognen, er der flere forskellige løsninger. Man skal gøre op med sig selv om man ønsker en fast sænkning - f.eks. 40mm eller 50mm, eller man ønsker en undervogn hvor man selv kan vælge højden og evt. hårdheden på støddæmperne.

 

Sportsundervogn
Sportsundervogne
Hvis man blot ønsker at få bilen sænket, og ikke har et specifikt ønske for hvor lav- eller høj den skal være - anbefaler vi at skifte til en "sportsundervogn" Disse leveres med 4 støddæmpere og 4 sænkningsfjedre der erstatter bilens originale støddæmpere og fjedre. Her får du sænket undervognen et forudbestemt antal millimeter. Vores sportsundervogne fåes typisk i 40/40mm, 60/40mm eller 60/60mm. Det henviser til hvor meget de sænker for- og bagaksel i mm. 60/40mm er eksempelvis 60mm for og 40mm bagtil. Fordelen ved sådan et sæt er at fjedre og støddæmpere er afstemte efter hinanden. Vi anbefaler som udgangspunkt ikke at montere sænkningsfjedre på bilens originale støddæmpere. Det skyldes at der findes mange støddæmper producenter i Verden, og man kan i sidste ende aldrig vide hvordan de originale støddæmpere vil reagere på skiftet til sænkningsfjedre. Det er en bedre løsning med en komplet undervogn, hvor de bevægelige dele er afstemte efter hinanden. Det giver både en bedre levetid og en bedre køre-komfort. Vores sportsundervogne leveres med en skriftlig TÜV godkendelse, og er derfor en 100% lovlig og godkendt løsning. Bilen kan synes med dem, og må køre på offentlig vej.

Hvis du ønsker mere læsning om sportsundervogne - så har vi her skrevet lidt om hvad en sportsundervogn er, og hvad den består af.


GevindundervogneGevindundervogn
Denne type undervogn er løsningen, hvis man ikke ønsker at være "fastlåst" i en bestemt højde - den er som navnet antyder bygget op omkring et gevind, hvor højden på undervognen kan justere op og ned. Det er både en fordel at kunne hæve og sænke undervogne efter behov. F.eks. sommer / vinter. Gevindundervogne kan også sænke mere end hvad der er muligt med sænkningsfjedre og sportsundervogne. Til mange bilmodeller kan de sænke undervognen op til 80-85mm, når gevindet er i bund. De sænker typisk cirka 30-35mm når gevindet er i top. Du kan med en gevindundervogn få skærmkanten til at stå i den højde du præcis ønsker, over dæk/fælg. Til sammenligning med en sportsundervogn der leveres som støddæmpere og fjedre, leveres en gevindundervogn som 4 samlede enheder (gælder de fleste bilmodeller) Disse enheder består af fjederben, dæmper-patron og gevind-fjedre, samlet i en fast konstruktion. Vi fører gevindundervogne til en lang række bilmodeller, men også reservedele og tilbehør til disse. Alle vores gevindundervogne leveres med en skriftlig TÜV godkendelse - og er derfor 100% lovlige at montere og køre med på offentlig vej. Til enkelte bilmodeller har vi lanceret dem med specielle støddæmpere, der kan justeres i hårdhed via en juster-knap i toppen af dæmperen.

Hvis du ønsker mere læsning om gevindundervogne - så har vi her skrevet lidt om hvad en gevindundervogn er, og hvad den består af.



SænkningsfjedreSænkningsfjedre - 4 stk.
Et sæt sænkningsfjedre er som navnet antyder et sæt med fjedre der sænker undervognen på bilen - dette er den billigste og nemmeste måde at sænke undervogne på. Det har før i tiden været den absolut mest udbredte måde at sænke undervognen på, og er også en rigtig god løsning hvis man også skifter de originale støddæmpere til nogle der er bygget til at køre med sænkningsfjedre. At montere sænkningsfjedre på originale støddæmpere kan sagtens lade sig gøre, men er ikke noget vi anbefaler, da det kan gøre undervognen unødvendigt hård og reducere levetiden på støddæmperne. Vi sælger sports støddæmpere til langt de fleste bilmodeller. Disse er afstemt efter sænkningsfjedre. Fjedre sænker undervognen et bestemt antal millimeter, ligesom sportsundervogne gør. Når vi skriver "Sænkningsfjedre 60/40mm" betyder det at sættet består af 4 fjedre, hvor de to forreste sænker undervognen 60mm og de to bagerste sænker 40mm. Vores sænkningsfjedre leveres som udganspunkt altid med en skriftlig TÜV godkendelse, der betyder at de er 100% lovlige at montere og bruge på offentlig vej. Ved første periodise syn, efter montering af fjedrene, skal den skriftlige godkendelse blot forevises. Det er herefter ikke nødvendigt at fremvise den mere.

Hvis du ønsker mere læsning om sænkningsfjedre - så har vi her skrevet lidt om hvad det er - og hvad de består af.